Kenya tur 2010

.Kenya tur 2010 Dagbog

Vi får kontakt med hinanden via sms. ”Sørens gruppe” er længst tilbage i køen, mens Randi og Co er først i lufthavnen i minibussen. Vi overvejer, om vi skal tage af sted med en mindre gruppe, hvis ikke alle når frem. Det vil vi gøre, så må vi løse at de sidste følger efter senere. Heldigvis når alle frem—sidste hold 10 minutter før indchekning stopper—og vi kommer af sted i samlet gruppe, også selv om vi bliver spurgt, om ikke Pernille, Søren og Kaj kan vente en time, til næste afgang, da flyet er booket over the limit.

Vi kommer til London 17 minutter før beregnet. Efter et gruppebillede kommer vi med elevator, tog, rulletrapper og apostlenes heste til terminal 5, gate 48 og videre om bord. Vi sidder meget spredte—enkelte alene—de fleste sidder dog 2—3 stykker sammen. Ditte, Sarah og Liv er modige nok til at tage de enkelte sæder. Indrejsepapirer og visumansøgninger udfyldes med hjælp efter lunch og lidt turbulens med ”fasten seatbelts”

Nu kl. 15.30 dansk tid er der ro over hele linjen.

Ankommer igen 17 minutter før beregnet, denne gang dog til Nairobi. Vi må vente lidt ude på landingsbanen, før de er klar til at bugsere os på plads. Vi går ned på asfalten ad landingstrappen, over asfaltpladsen til lufthavnsbygningen, hvor vi igen må bevæge os på en rigtig grim metaltrappe. Hvor er en flymotor dog stor! Indsugningen er højere end en mand.

I ankomsthallen skal vi først gennem paskontrollen. Her skal alle have visum. Alle over 15 år skal betale 25 US, mens de yngre slipper gratis ind.. - Mille slipper også, fordi det ikke er så længe siden, hun fyldte 16. Videre til bagagen og vekselboden.

1½ time efter landing er vi så klar til at gå ud. Kaj skal hæve penge i vekselautomaten, max er 20.000 KSH—ca. 1500 kr. — det er ikke mange penge til 22 personer.

Buschaufføren venter med et hvids skilt med rød skrift: ”Action Aid” En ældre afrikaner hjælper med bagagen, vi er ikke klar over, han ikke er medhjælper på bussen. Efter bagagen er læsset ind gennem vinduet, meddeler han os, han forventer betaling og foreslår 20 US—han får 5 – vores mindste seddel – Mon har ofte er ude for, folk ikke har vekslet endnu?

Vi kører mod hotellet. Chaufføren ved nogenlunde, hvor det er, så han må spørge om vej og vende bussen 2 gange. Vi ankommer til hotellet kl 23.30. Enkeltværelser med bad og toilet til en pris af 1600 KSH for en overnatning med morgenmad. Efter chaufførens forslag ændrer vi morgendagens afgang mod Nanyuki fra 6.30 til 8.00.

-----------------------
Tirsdag d. 29/6 2010

Vækning via mobiltelefonen kl 6.30.

Morgenmaden består af grovtoast, spejlæg, pølse, marmelade og smør. Dertil kaffe, the eller chokoladedrik. Betaling af hotellet bliver kun delvis, vi har formået at hæve 20.000 KSH– mens vi skal betale 1600 p. p eller i alt 35.200 KSH, så resten bliver ”skrevet.”.

Kommentarer til natten skrevet under busturen:

• ”Vi sneg os ind på hinandens enmandsværelser og sov sammen 2 og 2 i den hårde seng under myggenettet.
• Jeg sov godt, men hørte på en hund, der gøede
• Var meget skeptisk over enmandsværelserne, men vi sov sammen og det var hyggeligt, selv om vi sov i et fremmed land
• Vi kom ind til en meget hård seng og blev overrasket over, hvor godt man sov. Jeg har sovet dejligt, men det havde jeg nok gjort lige meget hvad.
• Noget ujævnt og underlige lyde—lidt overopmærksom. Faldt i søvn kl 3.30 og sov dejligt til uret ringede.
• Jeg sov godt. Hvordan jeg ved det ikke, for jeg sov, mens jeg sov.
• Jeg har sovet så godt hele natten, faktisk så godt, at jeg har sovet som en sten
• Jeg sov godt, det var en god seng, man sov i, og det var en rigtig god hovedpude
• Jeg sov som en sten. Havde lidt ondt i kroppen om morgenen p.g.a. den hårde seng.
• Jeg sov fint. Har dog lidt ondt i nakke og ryg. Sengen var dog lidt hård. Men har egentlig sovet fint på trods af at blive viklet ind i myggenettet, og komme for sent op.
• Jeg har sovet rigtig godt, men kunne sagtens have sovet et par timer til—eller fem. Eneste forstyrrelse var græshopper, men de mindede mig bare om, at jeg er i Kenya.
• Jeg har sovet dårligt. Ca 3 timer. Vagthundene gøede konstant og sengen og puden var hård.
• Jeg sov okay godt, men sengen var ikke den bedste, kunne godt sove længere
• Jeg har sovet godt, men jeg vågnede nogle gange, fordi jeg troede, der var dyr inde på værelset
• Jeg sov nogenlunde. Det var svært at falde i søvn, og jeg vågnede iskold efter at have sparket tæppet af i søvne
• Jeg havde lidt svært ved at falde i søvn, men da jeg først sov, sov jeg godt. Sengen var fin, dog rimelig kort.
• Jeg sov rigtig godt i nat, selv om vi kun kunne nå at få sovet meget lidt
• Jeg havde lagt myggenettet rundt om sengen, hvilket irriterede mig en del i løbet af natten, men ellers sov jeg godt.
• Jeg har sovet rigtig godt undtaget at der var en hund, der blev ved med at gø rigtig irriterende. Nu har vi kørt i bus i 6 timer, så nu er vi der snart.
• Jeg har overvurderet, hvad de voksne sagde om hvor koldt, det kan være—så lidt kold men en god seng og luksus i forhold til forventet
• Jeg har sovet fantastisk, selv om madrassen var hård og puden flad.

 Vi kommer af sted kl 8.15 og kører lige blokken rundt for at være ved indkøbscentret: Nakumatt Junction. Der åbnes kl 8.30—vi skal handle vand.

Videre kl 9. Hurtigt er Frederikke og Christina køresyge. De får nogle piller. De virker hurtigt!

Næste problem er Christine også involveret i sammen med Majbritt, Sofie, Signe og mest Ditte. Bagagen på bagsædet skrider ned i nakken på dem. Vi kører på en vej med en masse bump og huller.

Kl 12 holder vi ind i en lille by, Karatina, hvor vi kan bruge toilettet på en restaurant. Ved bussen møder vi borgmesterens bror, Charles, på 70 år. Han beder om, vi tager et billede, hvor han er på og sender det til ham.
Charles Karuhiu Muraguri
P.D. Box 153
Karatina
Kenya

Vi er nu en times kørsel fra Nanyuki, hvor vi skal have frokost og møde en kontakt til chaufføren. Kørte videre en times tid. I Nanyuki må vi skippe den lovede frokost, for nu møder vi Theresa fra MS. Hun har ventet længe på at skulle vise os vej det sidste stykke til Daraja Academy. Vejen er fyldt med huller. Udsigten er rigtig spændende – tydeligt, vi er på en savanne. Undervejs kan vi se Mount Kenya indhyllet i skydækket.

Ved ankomsten til Daraja bliver vi modtaget af Andy, der er volontørkoordinator. Han viser os, hvordan vi skal vaske hænder før et måltid, for frokosten venter os. Efter frokost lærer vi, hvordan man skal vaske op i 4 baljer: Den første til at vaske kruset af, den anden til tallerken og bestik, den tredje til at skylle sæberester af alle delene og den fjerde og sidste til at desinficere alt, hvor efter det stilles til tørre i plastbakker. Skolens leder, Jenni, hilser på os uden for spisesalen.

Vi skal bo i en helt selvstændig bygning med 2 værelser til pigerne, 1 til drengene og 1 til lederne. I huset er yderligere et værelse, et lille køkken og et fællesrum, MS bruger til undervisning. Til hvert soverum er et stort toilet- og baderum. Klokken 15 får vi hilst på Jennis mand, Jason m.fl. Vi får så en fortælling om stedets baggrund, organisering og værdigrundlag.

• Stedet er bygget til at rumme urolige drenge fra Boston, der trængte til et års adskillelse fra deres kammerater.
• Projektet var rigtig godt financeret
• Projektet var ledet af en tidligere sømand, der byggede lederboligen som et tårn, så man havde overblikket fra broen. Historier om, det var et vagttårn har intet på sig! Kommentar: Og dog næsten et fort anlagt på en høj?
• Den verdenspolitiske situation blev sådan, at det ikke blev amerikansk indenrigspolitik at sende unge amerikanere ud.
• Stedet stod tomt et par år og var tæt på auktion, da Jenni og Jason købte det.
• Stedet er nu en gratis kostskole for gymnasiepiger fra slumkvarterer og nomadestammer
• Der er lige nu 2 årgange på skolen, 26 piger på hver årgang.
• Værdierne er:

1. Vær åben
2. Observer, undrer dig og stil spørgsmål, men fordøm aldrig
3. Efterlad det bedre end du modtog det
4. Vær en god rollemodel

Efter en kort pause kommer nogle af de studerende for at vise os rundt på området. Det er stort og med spredt bebyggelse. Daraja pigerne tager spontant vores piger i hånden mens de viser dem rundt, der fortælles og forklares – stortset alle har en ved hånden. Hjerteligheden er åbenlys.

Nu er det allerede tid til aftensmad: Majspandekager med bønnestuvning (linser). Efter maden viser en amerikansk universitetsfyr billeder af hans og konens oplevelser. De havde prøvet rigtig mange ting bl.a. baboonwalk, som vi skal af sted på i morgen, så det er en god introduktion hertil. Nu er det tid til at trække sig tilbage – mange er godt trætte af den lange transport. Vi slutter af med en fælles snak om dagen: Medarbejdere og studerende her bliver betegnet som meget åbne og venlige. Andre bemærker de unges uvidenhed om Danmark og fortæller også om de har haft flere gode samtaler om kærester, skole m.v.
Alt i alt en rigtig god oplevelse.

-----------------------
Onsdag d. 30/6 2010

Morgenmad kl 7 efter en lang nats søvn – ikke alle ser lige friske ud.

Enkelte har det dårligt – kvalme – og Thea har kastet op. Vi beder dem sørge for at spise, før de tager deres malariapiller og drikke rigeligt. Morgenmaden er en grålig substans – majssuppe samt nogle spejlæg og toastbrød samt frugt, banan og ¼ appelsin. De studerende er allerede i gang, før vi kommer frem
Efter morgenmaden har vi lidt ventetid, der fordrives med ekstra søvn, gåture for at kigge efter dyr og Annas forsøg på at ride på en ko.

Klokken 11 tager vi af sted efter formaninger fra Jenni:

1. Vi må ikke bære rødt, det vil skræmme bavianerne for deres fjender, masaierne bærer næsten altid rødt
2. Husk solbriller, så du ikke ser bavianerne direkte i øjnene – det er truende adfærd
3. Lad være med at gabe – at vise tænder er truende
4. Husk at have vand med og drikke meget

2 Hi-ace kommer. Det er kassevogne bygget om til passagertransport. Der er plads til 14 ud over chaufføren i hver. Hvor sidder man dog højt. Man skal bukke sig for at se ud af vinduet og for ikke at støde hovedet mod taget. Af sted over stok og sten. 3 gange må vi holde ind til siden for at reparere bilen. Første gang et langt stop og senere 2 korte. Det første stop tager 20 minutter. Først er der ingen at se, men masaierne kommer for at kigge på – flere som ud af ingenting.

Om sider kommer vi til en lille by, hvor vi henter vores guide, Jonathan. Vi kører derefter ad en mindre vej til masai centret, Twala Sunst, hvor vi bliver modtaget af dansende kvinder, der hurtigt får os inddraget i dansen. Nu bliver centrets leder og 3 øvrige medarbejdere præsenteret. Så bliver vi vist rundt – indhegning med hundehvalpe - mænd der spiller noget lignende kalaha, - hytte, der er delt op i 3 rum, kvindens rum, køkkenet og mandens rum, huset er bygget og vedligeholdes af kvinderne bl.a. er vægge og tag dækket af ko-gødning. – hvordan mælkeopbevaringskalabasser renses med gløder.

 Nu er det så tid til at købe – mest ting af perler, men også andre ting: bestemmepind, kalabasser, armringe, halskæder, små krukker o.m.a.

Frokostpakken, vi har med – hårdkogt æg, 3 stk. toastbrød lagt sammen med jordnøddesmør og syltetøj samt en banan bliver fortæret. Synd for Philip, der er allergisk over for nødder. Det må vi så lige tage højde for en anden gang.

Nu skal vi videre, lidt forsinket af alle pigerne, der er betagede af nogle små drenge, de fotograferer og giver bananer. Vi kører igen ad små, hullede og støvede veje til abernes område – en fantastisk tur gennem klippefyldt bush-land til nogle store klipper, hvor aberne ligger og hviler sig. Vi skal derop! Alle får sig en klatretur og alle bliver stukket af torne – der er store på akacierne og mindre på nogle kaktus. Stop på nogle store sten, hvorfra vi kan se rigtig mange bavianer. Pludselig jager en han en anden han ud af flokken. Sikken larm og vi bliver lidt ængstelige.

De fleste fortsætter helt op til abernes soveplads – det mest sikre sted mod leoparder. Her er spor efter hyæne! På vej ned ser vi spor efter hyæne og elefant. Tilbage gennem flodlejet med det aflejrede sans og grus. Lastbilen, der blev læsset med spader og skovle, er væk – sikkert fyldt.

Køreturen tilbage er lige så bumpet som ud, dog med endnu flere oplevelser: Vi ser en giraf som en silhuet på et højdedrag i horisonten og en mindre giraf tæt på vejen samt en flok på ca. 10 elefanter på nogen afstand. Det er altså ikke i en dyrepark, men ude på landet.

Tilbage i lejren til de lovede kødgryder – onsdag er køddag – ris og lam. Vore 2 vegetarer, Emma og Mille fik særforplejning. Regn og torden er også en oplevelse værd.

Kommentarer til dagens oplevelser:

• Jeg synes, det var superfedt at møde masaierne og det var nedern at få torne ind i huden.
• God ting: Fantastisk oplevelse med at være i den ”vilde” natur. Dårligt: Kunne have brugt flere dage der
• Godt: At besøge Masaierne. Dårligt: De stikkende planter
• Godt: Køretur med bump som i en træruchebane. Dårligt: Kenyas ONDE planter.
• Godt: At se og besøge masaifolket. Dårligt: Kaktus & torne.
• Godt: Masaibesøget. Dårligt: Kræsne mennesker
• Godt: Masai. Dårligt: Torne.
• Godt: At se masaifolket. Dårligt: Torne.
• Godt: Masaierne. Dårligt: Køreturen.
• Godt: Masaiernes dans og sang. Dårligt: Torne.
• Godt: Masai. Dårligt: Torne.
• Godt: Helt klart at besøge masaierne. Dårligt: Torne alle vejene.
• Godt: Masaierne var både søde og smukke. Dårligt: Torne alle steder.
• Godt: Dyrene var det bedste og vejret var utroligt flot! Dårligt: Siddepladsen i bilen var lort.
• Godt: Aftensmaden. Dårligt: At skulle massere Julie.
• Godt: Udsigten fra bavianklippen. Dårligt: De steder på køreturen, hvor bilen nærmest lå ned.
• Det var en rigtig god dag at være henne at se dyrene, men det var ikke så godt, at der var så mange torne.
• Godt: Baboon-turen var rigtig god. Dårligt: De der mærkelige kaktusser.
• +: Alle er rigtig positive. -: vejforholdene
• Godt: Bjergturen, hvor vi så bavianerne. Dårligt: Alle de spidse kaktusser.
• Godt: Elefanterne. Dårligt: Kaktusserne.

-----------------------
Torsdag d. 1/7 2010

Vækning kl 7. Alle sover lige til da.

For første gang er græsset vådt! Det har i det hele taget regnet en del i perioden før vi ankommer, så græsset er højt, og grønt, helt usædvanligt men rigtig godt for der er hårdt brug for vandet.

Morgenmad kl 7.30 – majssuppe, appelsinbåd og donotagtige, trekantede brød.

Tilbage på platformen hentes bolde og pumpe frem, nu skal der pumpes. Vi går på basketbanen og træner dels at spille kinesisk rundbold og dels at forklare reglerne på engelsk. Derefter det samme med høvdingebold. Vi vælger også ”halefanger” til vore sportsgame-arrangement i eftermiddag. Efter et par sjove spil går vi tilbage til platformen kl 9.30. Vi skal møde ved spisesalen kl 10. Andy og 2 flere skal møde os.

Afrikansk planlægning og tidsperspektiv!

1. Vi mødes ved spisesalen
2. Vi bliver sendt op mod bagsiden af biblioteket.
3. Da vi er undervejs, stopper Jason os og sender os i modsat retning om bag spisesalen til bålpladsen, hvor der er en jordbunke.
4. Jorden her er for mørk, så vi bliver sendt over bag biblioteket og fodboldbanen. Her skal vi så sigte jord gennem et finmasket trådnet.
5. Den sigtede jord blandes så med cement (vist nærmest kalk).
6. Der hentes spande og pensler.
7. Nu blandes cementjorden med vand i spandene, og så kan de fleste starte på at pensle dette på bygningen.
8. Der hentes flere pensler, så der er redskaber til næsten alle.
9. De amerikanske volontørerne fungerer som eksperter. Deres kendskab til disse arbejdsprocesser og materialer er dog ikke ret stort, jeg tror Søren og Kaj har langt større kendskab, hvilket bl.a. fører til, der bliver hentet mere vand og blandingerne flere steder gøres tyndere.

Før  Efter

Vi kan nå til øverste vindueskant, så nogle ønsker sig stillads eller til nød stige. Vi får en megatung jernstige og Emma starter oppe over vinduerne med amerikansk støtte. Ved frokosttid er vi afrikanerfærdige. Søren, Julie og Steffen hjælper med at skylle cementfortovet foran bygningen. Efter frokost går vi retur til vort boområde. Undtaget er dog Mille, Emma, Frederikke, Maren, Thea og Ditte. De vil ikke efterlade et halvfærdigt resultat, så de går tilbage for at færdiggøre stykket over vinduerne.

Simone, Signe og Sofie øver sig på at lave guitarakkorder til vore sange. Vi skal også huske at øve os på dem. Resten spiller kort og badminton eller slapper af. Solen skinner og klokken er 13.45. 14.30 samles vi i fællesrummet for at synge ½ times tid.

Det går så godt, at vi enstemmigt beslutter at mødes igen i aften for at øve.

15.20 begiver vi os til boldbanen. Fodboldpigerne træner, så vi tager igen basketbanen, hvor vi så venter på kostskolepigerne. De kommer modvilligt, og vi spiller 2 gange kinesisk rundbold efterfulgt af 2 omgange høvdingebold. Begge spil med blandede hold. Darajapigerne løber sindsygt hurtigt. Klokken 17 har flere mistet energien og koncentrationen, så vi stopper.

Snak danskere og kenyanere imellem og danske piger får lavet fletninger. Julie og Liv er nok dem, der får lavet flest. Tom efterlyser nogen til at flette hans plyssede hår. De fleste af pigerne kommer tilbage med meget kunstneriske frisure og med helt særlige afslutninger på fletningerne.
Kl. 17.40 går vi så tilbage til vort område – kortspil igen inden aftensmaden. Fint, der har været mange andre danskere her tidligere, så vi kan bruge både badminton, andre spil og en masse bøger

På vej til aftensmaden mødte vi Sofie og Simone:

• ”Efter idræt blev Sofie og jeg og snakkede med pigerne. De var vilde efter at se mine
• billeder på kameraet fra de foregående dage. De havde aldrig prøvet at tage billeder, så jeg lod dem prøve mit kamera. De var ellevilde og syntes det var morsomt at se de billeder, de lige havde taget, på skærmen.

Aftensmaden: Spagetti med bønner og salat. De 2 kvinder ved gryderne var meget gavmilde, vi får kæmpe portioner!

Ovre på platformen mødtes vi til briefing kl 19.15. Vi startede med en sang, derefter orientering om i morgen og lidt om safarien. Vi sluttede med endnu en sang, mere spændende end kønt! Nogle skal lige have vasket T-shirt ved hjælp af Signes vaskepulver, så vi kan have sort eller grøn kenya-T-shirt på i morgen til fodboldturneringen, hvor vi skal ind for at heppe på vore venner, og her har alle andre også skoleuniform på.
 
-----------------------
Fredag d. 2/7 2010

Op tidligt.

Som aftalt med Andy er vi klar til morgenmad kl. 6.30 – fodboldpigerne skal af sted kl. 7, vi skal 8.30, men vi skal spise sammen. Der er låst og slukket i spisesalen. Vi er ved at gå tilbage, da vi får at vide, at spisetiden er fastsat til kl. 7, men der vil blive åbnet om et par minutter. Vi går ind til majssuppe, bananer og søde kartofler, der ikke falder i så god smag. Daraja-pigerne kommer kl. 7 og kører til Nanyuki kl. 7.30

Klar til at tage af sted kl 8.30. Der er kommet 1 bil – vi venter på den anden i ½ time – den er til reparation. Kl 9 kører vi så til Nanyuki og videre til en High School lige uden for byen, så den forventede pris på 1100 KSH pr vogn forøges med 400. Ved skolen venter nogle fra Daraja på os for at vise vej. Vore venner er ikke kommet i kamp endnu. Jason udleverer vand og energikiks til alle. Endelig skal de så i kamp – har overtaget gennem hele kampen og scorer til 1 – 0 i sidste minut. Så fortærer vi madpakken med 4 sandwichskiver lagt sammen 2 og 2 med syltetøj + 1 æg + ½ appelsin. Næste kamp vindes med 2-0 på 2 langskudsmål. 
Både i ventetiden og under kampene er vore unge i snak med især unge mænd, men også unge piger fra andre skoler. Vore piger nyder hver at være omringede af 6 – 8 fyre – men hårfletning pige til pige er også en igangværende aktivitet.

Efter de 2 kampe er klokken næsten 5. Jenny synes, det er nok og at det vil være fint at nøjes med 2 sejre, så de ikke skal derind igen i morgen. Vi synes, vi har været tålmodige, og vil gerne handle lidt i byen inden lukketid kl 6. Vi kører ind til byen og handler vand og slik, inden vi kører videre til Daraja. Vi kommer tilbage på skolen kl 18.45, går ned med vore varer og derefter tilbage til spisesalen. Daraja-fodboldpigerne er kommet tilbage. De er meget glade, for de vandt også sidste kamp 1 – 0, så de er gået videre til finalerunden i morgen, og det er første gang, de deltager i en turnering.

Efter aftensmaden ser Darajapigerne amerikansk kærlighedsfilm på et gammelt tv i spisesalen, nogle få af vores unge deltager, stemningen er opløftet, og de har tydeligvis set filmen før, for nogen kan enkelte replikker.

Klokken 20.30 holder vi møde med sang og dagens orientering, hvor Pernille bl.a. roser vore unge rigtig meget. Philip har fået ondt i maven og har ikke spist aftensmad, han har nu fået 2 mavepiller.

• Majbritt skriver:

Da vi skulle ud & handle selv, kom der en lille dreng og fulgte efter os….
Jeg talte med en pige fra en anden skole v. fodboldfesten. Hun flettede mit hår.
Vi talte om alt muligt. Det var rigtig hyggeligt. Jeg vil rigtig gerne derned i morgen igen.
Vi udvekslede adresser
Vi har købt morgenmad: Toastbrød & nutella. Den morgenmad, vi får, smager knap så godt – og så kan vi sove lidt længere.

Nu er det ved at være sengetid, men jeg tror ikke der er den helt store interesse for at trække sig tilbage – der er rigtig god stemning omkring ”unobordet”. Ro ca. kl 22.30

-----------------------
Lørdag d. 3/7 2010 (Signes fødselsdag)
 
Signe har fødselsdag, og de sidste dages forberedelser er jo nok gået helt forbi hendes opmærksomhed? Mon! Hun ”vækkes” kl 7.30 med sang og fødselsdags-trut-horn a la nytår. Gave fra holdet, Sofie og Philip.

Steffen har sovet dårligt. På grund af solømme ben har han kun kunnet ligge på ryggen. De unge er ved at vænne sig til morgenmaden. I dag er der flere, der gerne vil have 2. gang – OK, måske fordi det i dag er pandekager!

Rengøring af eget værelse og et fællesområde – køkken, fællesrum og udeområde. Vore unge er nu gode, fortovet bliver også fejet og det oven i købet flere gange.

Klokken 11 går vi til spisesalen. Vi er der rettidigt – de fleste kenyanere er det også, mens nogle få kommer til ”afrikatid”. Vi starter med at dele vore unge op i 4 grupper efter emne i deres forberedte fremlæggelser. De placeres så ved 4 borde. Her efter får de kenyanske unge besked på at vælge en gruppe at besøge i 20 minutter, derefter skal de så videre til en ny gruppe.

Efter 3 runder må vi så stoppe den seance, nu skal kenyanerne til. De har også forberedt sig - på 5 emner, som de fremlægger gruppevis for alle. Der er om Kenyas klima & vand, mad, skolesystem, stammer og kultur. De unge kenyanere er generte og svære at høre – dermed også at forstå. Det bedste indslag, er det om kultur. Her er det især dans og sang.

Vi slutter 10 minutter over 1. Dørene til spisesalen bliver åbnet – ris med linser – næsten millionbøf!

Andy ønsker, vi venter til i morgen eftermiddag med at male det næste hus. Dem, der ved noget om emnet, er taget til Nairobi. Det er ikke planlagt, vi skal male endnu et hus, men vore unge vil gerne hjælpe og synes det både er sjovt og nyttigt.

• Kommentarer til formiddagen:

Det var rigtig sjovt at fortælle pigerne om DK i dag, fordi de blev meget flove over nogle af tingene

Jeg var lidt nervøs, men det gik helt fint, og der var faktisk rigtig sjovt. Men det var svært at forstå, hvad de sagde, for de snakkede meget lavt.

Jeg synes, det var OK, men det var sjovest at høre dem fortælle, danse og synge. Det var OK, lidt kaotisk, men godt

Jeg var generelt nervøs, fordi jeg ikke selv synes min engelsk udtale er så god. Deres fremlæggelser var meget gode med plancher, dog snakkede de meget lavt

Det var fint nok at fremlægge for dem. De snakkede dog meget lavt, men deres sang og dans var superfedt.

Det var rigtig spændende at se dem danse og synge.

Det gik bedre, da vi havde fremlagt en gang. Det var sjovt at fortælle dem og få fortalt.

Det gik godt, sjovt at se, hvordan de reagerede, da vi fortalte om stoffer, alkohol og sex.

Fremlæggelserne var rigtig sjove, og da jeg havde om teenageliv i DK, var det sjovt at se deres reaktioner omkring vores forhold til sex.

Det var en god ide med fremlæggelser, de affødte en masse spørgsmål senere, der førte til gode samtaler mellem os og pigerne. Ikke alt hvad pigerne fortalte var til at forstå, men nok var.

Det gik meget godt og jeg fik lidt hjælp ved siden af og de andre fremlæggelser gik meget godt og man fik noget at vide om Afrika.

Det var meget godt, men min fremlæggelse gik fint.

Min fremlæggelse gik ikke så godt, men deres fremlæggelse var helt perfekt, især da de dansede og sang, det var rigtig godt.

Synes det gik fint, nogen spurgte mere end andre, men kunne ikke forstå, hvad de sagde.

Synes det gik godt, det var lidt svært og forklare noget af det. Andre spurgte meget og nogen mindre, det var ikke altid let og forstå.

Min fremlæggelse kunne godt have gået bedre end det gjorde, for jeg var ikke så god til det.

Vores fremlæggelser var ret gode. Var meget imponeret over deres sang og dans, og sjovt at høre om stammerne.

Eftermiddagen er fri. Mille og Emma går en tur uden for lejren. De bliver så irriterede på nogle børn, der er meget påtrængende, at turen bliver betydeligt kortere end ønsket. Senere fortalte Sean – en amerikansk volontør – at han havde fortalt dem om vejen, havde ikke set dem komme retur og var så gåen ned til floden for at se efter dem. Resten spiller kort og andre spil. Middagen er rester – ris med ugali blandet med kålsalaten, kartoffelstykker og bønner. Det er noget (læs: meget) klistret.

Efter middagen fortæller Jason os, vi skal have bålaften. Han mener pigerne ikke kendte til at grille skumfiduser, og at de vil blive meget glade for det. Vi mangler så snobrødspinde. Sean, Pernille og Kaj starter en produktion. Senere kommer flere hjælpere til, så vi får lavet ca. 25 stk. Tilbage i spisesalen er dansen allerede i gang – ”stopdans.”. Bålpladsen er ikke ryddet for tørt græs og der er ikke samlet brænde. Beslutning: Vi laver bålaften i morgen, søndag, i stedet.

Vi kommer ind midt i stopdansen, som Philip vinder ved at stå på hovedet – helt uretfærdigt, for han stod ikke stille. Endnu en omgang, hvor der var stor utilfredshed med at blive dømt ude blandt daraja-pigerne, der skulle diskuteres hver gang, det var en af dem.

Klokken godt 8 starter en dansekonkurrence, hvor 2 par ad gangen dystede om en finaleplads. Thea og Maren er modige og dygtige nok til at deltage i konkurrencen mod et lokalt par. Det er 2 meget forskellige stilarter: Afrikansk rumpevrik mod dansk gymnastikinspireret jitterbug + rock & roll. Publikum er dommere: uafgjort – altså omkamp. Efter 2 andre pars dyst er de så på igen. Denne gang bliver det lokale par dømt videre trods massiv dansk hujen og skrålen. Nu skal publikum så hente personer til en opvisning – mest personale, men også den sovende Philip bliver hevet på gulvet.

Ved ni-tiden går de fleste tilbage til lejren, måske trætte af at høre på anlæggets skratten.

De fleste går til ro ved 23-tiden, mens en lille gruppe må dæmpes omkring midnat.

• Stjernehimlen er så flot og stor! Det er som om, at man ikke kan se det hele! I går lykkedes det mig at se 3 stjerneskud.

-----------------------
Søndag d. 4/7 2010

Vækkerunde kl 7.30 og morgenmad kl 8. I dag er der ikke majssuppe, men 2 stk. donutagtige brød og en appelsinbåd til hver samt meget sød the.

Der er spiritual time kl 9 – 11. Det står på vores plan, så vi mener, vi skal deltage. Det viser sig, det er tid, som de forskellige religiøse grupperinger har til sig selv – til egen fordybelse – ikke et fælles arrangement. Vi vil ikke trænge os på, men opfordrer til praktiske gøremål som tøjvask, mens vi forsøger at få fat i Andy via Maria (dansk MS-ansat) og få en aftale omkring at hjælpe med maling.

 Vi undersøger også muligheden for en bytur, så der er noget på programmet i dag.

• Sarah skriver:

Havde en uheldig oplevelse 2/7 med en død natsværmer i min nyindkøbte chokolade. Den var groet fast i chokoladen. Typisk nok skete det igen her til morgen, hvor jeg fandt en fin, rød/sort bille i min morgenmad. Den hyggede sig inde i mit brød. KLAMT

Kaj snakker med Sean, der fortæller at byen nærmest er død søndage, måske er enkelte restauranter åbne, men ellers holder man dagen fri og hellig. Han tilbyder at tage os på en times rundtur for at vise beplantning – start kl 11.15

Flere tager med under ganske beskedne protester – bl.a. Liv er slet ikke interesseret i planter.

• Et par kommentarer:

Vores rundvisning med Sean var meget spændende og vi så en masse forskellige insekter, bl.a. en kæmpe edderkop, en blå bille med store vinger, en græshoppe, store røde myrer og termitboer

Turen var hyggelig. Det var sjovt at gå stille og roligt langs søen, på steppen, i en masse krat og specielt at krydse floden på en meget ustabil bro lavet af et par væltede træer, hvor grenene var helt slidte af at folk, der gik over, støttede sig til dem. Før vi gik tilbage til Global Platform besøgte vi byen Naibor. Der købte vi 23 sodavand i den lokale kiosk ( 30 KSH/stk.). Resten af sodavandene delte vi ud til byens børn. De var næsten alle meget ivrige efter at få en tår, mens få blev skræmte og løb væk.

Vi er tilbage kl 10 minutter i 2, så der er stadig mulighed for frokost.

Nu hygger vi os med læsning og spil. Maling af hus er vist ikke lige nu, der er i hvert fald ikke hverken hjælpere eller materialer at se.Sean derimod er klar til at hjælpe os med at rydde bålpladsen kl 17 – han skal lige have en middagslur først. Der går lidt afrikatid i den – Kaj henter ham kl 17.15. Vi henter nogle store knive til at slå græsset med. Alle prøver, dog ikke med bragende godt resultat for alles vedkommende.
Så hentes brænde ovre mellem ”Seans hus” og urtehaven. Tørre, tynde grene og kviste.

Vi har fortalt Sean, at pigerne fra Daraja kommer til bålet kl 19 og skal gå tilbage for at læse lektier kl 19.50. Bålet tændes kl 19. Sean prøver først med Livs lighter, går derefter efter tændstikker. Mens han er væk viser Liv så sin stædighed og kunnen ved at tænde op. Daraja-pigerne og flere gæster kommer til afrikatid. Ditte byder velkommen og forklarer hvordan man skal riste skumfiduserne. De deles derefter ud – 3 til hver og p.g.a. de mange tilløbende gæster er der så kun 2 til hver dansker.
Ved bålet er der selvfølgelig også sang og lidt dans. Emma spille og synger, det lyder smukt og alle er stille og lyttende. Daraja pigerne synger gennemført flot og højt, vores fælles sang er af mere alternativ karakter – måske en ide til næste tur hold at få øvet nogle få sange så det faktisk lyder godt. Præcis kl 19.50 forlader daraja-pigerne bålet.

Vi bliver en times tid mere – nogle endnu længere. Klokken 22 afrikatid (22.10) er vi alle samlede.

-----------------------
Mandag d. 5/7 2010

Morgenmad kl 7.

Forventningen til dagen program er for mange som Steffen siger: ”Det er som at komme i skole igen.” Vi skal følge den almindelige undervisning i formiddag. Tom mener, at hvis det er tilfældet, skal han stå uden for døren det meste af tiden. Morgenmaden er, som det oftest er: suppe. I dag smager den dog lidt af havregrød. Dertil brød og banan.
Klokken 8.30 er vi med til morgensamling. Pinligt at nogle af vore kommer til afrikatid som de eneste. Ved sådan formelle ting, passer man tiden i Afrika. Det minder meget om en militærparade med parade, flaghejsning, fædrelandssang efterfulgt af en daraja-pige, der holder en formanende tale om ikke at være doven. Næste programpunkt er mere løssluppen, pigerne synger og danser. Så fortæller en af lærerne om ændringer i skoleugen og Jenni om situationen på stedet – hvem er på tur, hvem rejser og hvem kommer til. Der er hele tiden ændringer i bemandingen blandt frivillige og personer som os, der ikke er involverede i skolens hverdag.

Klokken 8 starter undervisningen på skolen. Vore unge bliver delt i 4 grupper. Den enkelte gruppe følger så undervisningen af et hold denne formiddag. Lektionerne varer 40 minutter. Undervisningsniveauet svarer til 9. klasse og 1. G i Danmark. Her i Kenya er 8 års grundskole og 4 års high school.

Lærerne er rigtig dygtige til at udnytte tiden effektivt. Er par gange bruger læreren lidt tid til afrunding efter klokken havde lydt, og en enkelt gang er en lærer 2 minutter forud. Her bliver eleverne så bedt om parvis at fortælle hinanden, hvad de har lært i denne time. Der er 3 lektioner, hvor eleverne blot skifter undervisningslokale og fag, så 20 minutters pause efterfulgt af 2 lektioner – og så er det frokosttid. Undervisningen er traditionel med læreren ved katetret. Fra denne position bliver undervisningen ledet, doceret og hovedpunkterne skrevet på tavlen. Eleverne noterer så i deres hæfter og svarer på lærerens spørgsmål. Det sidste er de nu ikke helt så aktive med. Bemærkelsesværdigt er, at alle lærere har en bog med håndskrevne notater til undervisningen. Disse bøger ser lidt slidte ud, så mon der laves undervisningsplaner til netop denne time eller er det en, der benyttes igen og igen? Vi får oplyst en lærer underviser ca. 22 timer pr uge. Nu kan vi hvile, mens pigerne er i skole igen.

Klokken 15 mødes vi for at gennemgå eftermiddagens forløb. Klokken 15.30 er vi så klar. Denne gang er det så de andre, der benytter afrikatid. Et kvarter for sent kommer 4 piger – vi har fået at vide, vi vil være ca. 30 i alt. Den lærer, der leder art-holdet samt Andy går ud for at kapre nogle flere. Det lykkes og snart er vi mellem 40 og 50. Vi har allerede placeret materialer og danskere ved 4 borde, der nu fyldes op af kenyanere og amerikanere (der bare følger med af interesse).

Opgaven præsenteres nu. Grupperne skal snakke om: ”Det gode liv i Danmark og i Kenya – forskelle og ligheder” derefter male resultatet på stoffet med stofmaling. Der er de 3 grundfarver samt sort og hvid + 3 pensler til hver gruppe. Materiale- og redskabsvalget er valgt for at tvinge til samarbejde. Processen går helt forskelligt i de 4 grupper.

• En gruppe starter med at tegne, kenyanerne på den ene halvdel og danskerne på den anden – og uden indledende snak
• En anden gruppe snakker værdier og livsholdninger så meget, at maleriet må færdiggøres efter aftensmaden.
• En gruppe styres ret kraftigt af nogle få danskere, mon de opnår et ligeværdigt resultat?
• Sidste gruppe er rimelig stille, men vist et konglomerat af de andre

    

Efter middagen får vi en computer fra skolens kontor for at skrive et indlæg til skolens blog. Simone og Emma går i gang suppleret af enkelte andre.

Tuesday afternoon our little bus filled with 19 students and three tour leaders from Denmark drove through the gate to Daraja. We didn’t know what to expect from this global platform, but after living here for a week, our opinion about this place is very positive!

The first day we arrived, we got an introduction of the place, its rules and principles from the two founders of Daraja, Jason and Jenny from USA. After their introduction we were sure that this was a place filled with good, enthusiastic people, who had a passion to make this a wonderful school and home. A wonderful, global place where people from all over the world were welcome. We were looking forward to meet the girls of Daraja. Meeting with the girls, was a very positive experience –It’s not often that we’ve met such open and kind people as them!

During the week we’ve been doing a lot of activities with the girls, like showing them Danish sport games, enjoying marshmallows over the bonfire, dancing and painting. We have also been joining them in school one day, from morning until lunch. It was really interesting and nice to see how bright the girls are, and how well organized the lessons were. There was no doubt that they worshipped this school.

Another eye opening experience was at the big football tournament in Nanyuki, where we came to cheer for Daraja’s football team. It was quite incredible to watch, but also take part in, the big fellowship that all the students, teachers and volunteer workers have together. All in all, we’ve enjoyed the good atmosphere and warmth that Daraja has to offer everyone who enters this little paradise!

We want to thank the people of Daraja for letting us into their little beautiful world. It’s fantastic to see that almost everything is possible if you just put an effort to it!

-    Greetings from Naestved Youth School, Denmark.

• Kommentarer til dagen:

Skole. Fint. 9 klasse niveau. Lidt svært at holde sig frisk, når man ikke var rigtig involveret i undervisningen.
Art-work: En god måde at komme i snak med pigerne på.

Det har været en rigtig god dag med skolegang, der var rigtig sjov, og vi fik lært noget.
Senere skulle vi mal en masse ting som havde betydning med dem.

Undervisningen gav os et rigtig godt indblik i neveauet på Daraja, som sikkert svarer ganske godt til det danske.
Det var meget underholdende at male med pigerne. Vi fik ikke diskuteret ”det gode liv” så dybtgående, men brugte mest tid på at arbejde med udformningen, alle var entusiastiske!

Skole: MEGET langtrukkent og det var svært at følge med. Nogle lærere havde megen accent, men man forstod det meste.
Arbejde: Sjov og man fik talt med pigerne.

Skole: Det var lidt kedeligt i det lange løb, men fint nok.
Arbejde: Det var faktisk rigtig sjovt og det gik da også rigtig godt.

Skole: Det var spændende i starten, men efterhånden døde knisten lidt ud og man begyndte at se på klokken hvert tiende minut. Menville ikke have været foruden oplevelsen, så alt i alt positivt.
Kunst var sjovt og en dejlig måde at slappe lidt af på og få snakket med lidt flere. Det var den bedste del af dagen.

Det var spændende at deltage i undervisningen. Selvom det dog var lidt trættende til sidst, så jeg glæder mig ikke til ferien er slut. Men jeg blev faktisk overrasket over hvor ens deres undervisning er i forhold til en dansk1.g klasse. Specielt i fagene geografi, biologi og matematik.
At male sammen med pigerne var sjovt og hyggeligt.

  

   

-----------------------
Tirsdag d. 6/7 2010

Start med morgenmad kl 7.30: Suppe + klatkager + banan.

Tilbage i huset bliver der fejet og båret skrald op til lodsepladsen – et firkantet hul på 3 x 3 x 2 meter. Her blev skraldet dumpet og efterfølgende brændt af. Vi vil gerne efterleve et af skolens værdier: ”Efterlad det bedre, end du modtog det!”

Klokken 10 ankommer 2 matuto´er for at køre os til Nanyuki, hvor vi stopper ved et gademarked. Det er dog ikke så velvalgt, så vi fortsætter til fods i 2 grupper – en stor og en mindre på 5 personer. Ved en bank går vi ind for at veksle. Det er dog omstændeligt. Det tager 1 time at veksle for 4 personer.

3 limsniffende gadedrenge generer især nogle af vore piger. Flere voksne kenyanere morer sig over det. Vi voksne forsøger efter bedste evne at sætte os i respekt. En kenyansk mand klarer dog situationen for os og løber oven i købet efter dem. Senere på restaurant, de 17 af os. Personalet må i byen for at handle råvarer og de løber tør for cola. Den anden gruppe finder en restaurant, hvor de får en 3-retters menu for 300 KSH. Der bliver handlet en del souvenirs i boder og butikker. Prisniveauet er meget forskelligt og handelstalenterne ligeså. Vi har aftalt at mødes, hvor vi blev sat af, kl 14.30; men da det har taget 2 timer fra bestilling til sidste portion er spist for den store gruppe, ændres tiden til 15.30.

Søren og Kaj henter den lille gruppe ved samlingsstedet. Det viser sig, de har spist nær den store og er gået lige forbi restauranten for at komme til mødestedet, så tilbage ad samme vej! Retur til Daraja fra indkøbscentret. Vi samles i fællesstuen for at organisere samlingen efter middagen og får med møje og besvær samlet 52 pakker sammen ved at dele nogle og sætte andre sammen. Nu er der så 1 til hver studerende. De skal blot deles ud – ikke personligt.

Vi går til middag 17.45 og sætter op til samlingen. Middagen er chapati med linsestuvning – lækkert!

Pernille holder en tale til hele Daraja og takker for opholdet. Sluttelig deles gaver ud til skole og studerede.
Jenni udtrykker glæde over det hele, især håndklæderne. Hun roser samtidig vort art-work-projekt og er glad for de 2 ”kunstværker.”. Solis reproduktioner er hun også glad for. Der skal et op på hendes og et på Jasons kontor.

Alle Daraja pigerne modtager en lille gave hver og vi modtager knus fra alle 52 piger som tak for vores besøg.
 
Tilbage på vort eget område. Sikke en larm. Der spilles dåseskjul i ”gårdhaven” med en bold, mens andre spiller og synger i fællesrummet. Elektricitet har været en mangelvare hele dagen – også nu!

-----------------------
Onsdag d. 7/7 2010

Op allerede kl 6,-. Morgenmad kl 7 og gruppebillede kl 7.45.

Herefter en meget bevæget afsked, hvor der er tårer i øjnene på både kenyanere og danskere. 3 af vore piger får personlige breve fra nogle studerende. Jenni og Jason er tydeligvis også været meget glade for vores besøg og invitere os til at komme igen. Vi forlader bevæget Daraja med mange indtryk. Her gør de virkelig en forskel for de unge. 
Der kommer 3 matutoer og henter os præcis kl 8. Det første stykke vej kender vi – gennem Naibor og Nanuki

Senere kører vi ad en genvej – en meget hullet jordvej – det er noget af en oplevelse, også at se en flygtninge-telt-landsby og en kæmpe kvægfarm, ejet af en af de hvide. Regeringen vil gerne købe noget af denne frugtbare jord for at udstykke det til agerbrug, så mange flere kan ernære sig her, men det vil den hvide ejer ikke være med til. Der er både kvæg, antilope, zebra og et mejeri inden for pigtråden. Efter genvejen kører vi på en nyanlagt vej – sikken svir! Senere er det en gammel vejbelægning med flere vejarbejder i gang – lidt nyt for os, at der ikke er lyssignal, men en mand med et rødt og et grønt flag, og at vi kører mellem de arbejdende vejmaskiner.
Under turen kører vi på kanten af Aberdarebjergene og kan se et smukt syn ned over ”Rift Valley” – hvor kræfterne er i færd med at splitte Afrikanske Plade i to nye separate plader, Nubian Plade, og Somali Plade. Nede i dalen ser vi rigtig god landbrugsjord med bl.a. kaffe- og theplantager samt områder med hvede, majs og bananpalmer.
 
Vejen er lige så bumpet til Nakuru. Vi holder ved et supermarked og bliver omgående omringet af gadesælgere. De vil sælge kort, hæfter, caps o.m.a. Da jeg siger, jeg er interesseret i kanga, skaffede de det med det samme, og da jeg får sagt: ”Masaitæppe” kommer denne vare også hurtigt til veje. Videre til parken, hvor det tager nogen tid at komme ind som studerende, fordi der i introduktionsbrevet står at alle har studiekort – det skal huskes næste gang – vore lister med billede på bliver godkendt af direktøren.

Vore unge er allerede meget betaget af nogle få bavianer på p-pladsen. Lige inde i parken ser vi en flok zebra. De vækker også stor opmærksomhed og kræver megen plads på kameraernes hukommelseskort. Dernæst en flok impala. Videre til lejren – en masse små, runde hytter. Vi bliver indkvarteret med 3 drenge i en, 7 piger i en anden og de sidste piger i h.h.v. 4 og 5. Pernille skal sove i køkkenet.

Frokosten laver vore 2 medbragte kokke – den skal være hurtig, for vi skal ud at se dyr. Toast, salat og dåseskinke, derefter kaffe og/eller the. Frokosten bliver rost i høje vendinger – længe siden vi har fået hvidt brød med salat. Nu er vi safariklar og på en kort tur ser vi: Impala, thomsongazelle, zebra, okse, tusindvis af flamingo, marabustorke, næsehorn og flere store flokke aber. Vi spejder forgæves efter leopard og løve.
Tilbage i lejren gør vi os klar til middagen, dog uden at klæde om til galla. Sikken god mad, de 2 kokke har kreeret! Løgsuppe serveret i krus, da der ikke er skåle, derefter fisk fra Victoriasøen med ris samt gulerødder & ærter. Som dessert er der marmorkage med creme til kaffe/the. Vi glæder os til i morgen, hvor vi skal hele søen rundt.

-----------------------
Torsdag d. 8/7 2010

Op kl. 6. Morgenmad 6.30

Menu: Cornflakes med mælk, spejlæg, og pølse samt the/kaffe. Dejligt. Afgang kl 7 afrikatid. Safari Bossen var kørt i stykker, så han skal først køres op til hovedporten. Vi starter turen rundt om søen i koldt vejr. Først ser vi en meget stor flok bavianer, senere både watherbuck, eland, bøfler og zebra samt impala og Thomson's gazelle.

Det lyder fra eleverne, at safarien har været hele turen værd, det vil bare være prikken over i`et at se en løve. Pludselig er de der! En er gået over vejen, mens nogle er oppe i et træ – jeg har ellers lært, at de eneste træklatrende løver findes i det sydlige Uganda. Flere går over vejen lige foran os. De går stille og roligt lidt ind på savannen og klatrer op i et træ der, det har en bedre krone, der dækker udsynet og giver løverne den skygge, de ønsker. Et par bliver tilbage i det åbne træ. Vi fortsætter efter en god stund, og pludselig er der endnu en løveflok på 5, de er på vej over vejen, så nu har vi set 11 forskellige løver – nogle hunner, andre unge hanner, men ingen ældre hanner med stor manke. Vi stopper ved en rasteplads. Her er et vandfald og et udsigtspunkt over dalen. Senere ser vi både giraf og næsehorn.

Tilbage i lejren ved 12-tiden. Middagsmaden er rester fra i går samt spagetti m. kødsovs (ikke nogen linser eller brune bønner). Dertil saftevand. Vi skal af sted mod Navasha kl 13. Turen starter præcis – efter afrikatid. Nogle har været hurtige til at få de forreste pladser – helt efter ”først til mølle princippet.”

Køreturen er flot og ret spændende, for overhalinger og andre færdselsforetagender er ikke helt efter den danske færdselslov. Det giver lidt overvejelser omkring sikkerhed. Efter 1½ time kører vi gennem Navasha og videre mod søen til Marina Cottage & Camping. Her ser fint ud – dog er der ikke det store overblik omkring værelsesfordelingen. En ung mand starter med at fylde ind i husene efter antal senge i hvert enkelt rum. Det går ikke op – der mangler plads til en elev, men da Charlott er flyttet ind til Anna og Frederikke, er eneste tilbageværende problem, at der mangler til Søren, Pernille og Kaj.

Dog ikke helt eneste problem, nu kan den ene dør bag i minibussen ikke åbnes, og bagagen kan ikke tages ud før bagsædet løsnes og rykkes frem.

Vi tager på bådsafari uden at være indlogerede. På med nogle misligholdte redningsveste (vi har set tilsvarende før, på andre ture) og så ned i nogle glasfiber-både, 5 – 6 stk. i hver, og så er alle 22 af sted. Påhængsmotorerne lyder som om de har gennemlevet størstedelen af deres liv, og de både sætter ud og er svære at starte, mon alle kommer tilbage uden nogen skal bugseres? På turen ser vi flere store flodhestefamilier, skestork, gul stork, fiskeørn samt terner og deres unger i reder og meget mere.
Liv lyder meget forskrækket, da en flodhest dykker ud og rammer den båd, hun er i, på vejen op. Båden vipper meget, så mon hun er den eneste, der bliver forskrækket?  Vi sejler hen til bredden, hvor en mand kaster nogle fisk ud til os. De skal bruges til at lokke fiskeørne til at komme og samle dem op på vandet – et flot syn.

Rundt om øen i Lake Navasha, Nu er det tid til en gåtur. Øen blev befolket med dyr ved optagelserne til filmen ”Out of Africa” om Karen Blixens liv. Der er dog hverken store katte eller andre farlige dyr, så en gåtur er forsvarlig, især på dette tidspunkt af dagen, hvor flodhestene er i vandet. Eneste risikomoment er nu nogle få okser. Dyrebestanden reguleres hvert 3. år, ved at overskuddet sættes ud i andre reservater. Vi går først forbi en masse gnuer, samtidig må vi passe på, hvor vi sætter vore fødder, for her er dog en masse dyrelort.

Så går vi forbi en masse watherbucks (Waterbuck er 100 til 130 cm ved skulderen og vejer fra 160 til 240 kg . Deres pels er rødbrun i farven og bliver gradvist mørkere med alderen, de har en hvid " hagesmæk " under deres struber og en hvid ring om deres gump omkring deres haler. Det fugtisolerende sekret af waterbuck 's svedkirtler producerer en ubehagelig lugt i kødet.) og zebra. Det er nu ikke så interessant mere.

Vores fører leder efter giraffer. Dem finder vi i skovbrynet og kommer ganske tæt på 1 han, 2 hunner og 7 unger på 6 – 8 måneder. Godt vore unge kan tie stille, når de får besked på det. Her må være flere voksne giraffer, for hver hun føder kun et føl ad gangen – dog kan de være kommet ind fra den anden ende af øen, der er langt mere tør. Tilbage i lejren til the og kiks samt popcorn.

Aftensmad kl 19 – 3 retter og stor glæde over kartoffelmos.

Alle går hurtigt tilbage til de gode huse med siddetoiletter og brusebad med varmt vand.        

-----------------------
Fredag d. 9/7 2010

Op til den dejlige morgenmad og endnu en gang pakning. Vi må lade vore pakkenelliker stå i husene, men rengøringen skal kunne komme til at ordne til de næste gæster.

Der er ½ times kørsel til ”Hells Gate”. Parken på 68 kvadratkilometer er berømt for sine geotermisk station, Lower Gorge og spektakulære landskaber (klipper, vulkaner, kløfter, geotermisk damp). Hell 's Gate National Park er kendetegnet ved forskelligartede topografi og geologiske natur. Det er et vigtigt hjem for lammergeyer. Sikke mange drivhuse! Her dyrkes blomster ved hjælp af kunstvanding og billig arbejdskraft. Det hele ejes selvfølgelig af hvide - hollændere.

Vandspejlet i søen er generelt sunket og i nogle tørre perioder har der kun været et lille vandhul til flodhestene. Nu forsøger regeringen at regulere, sådan

1. at der ikke bliver etableret flere drivhuse
2. Den enkelte lodsejer skal grave brønd til kunstvandingen – men mon ikke det også påvirker grundvandsspejlet. Brøndene er ca. 20 meter dybe

Man frygter søen er forsvundet inden for en tidshorisont på 20 år. Ved parkens port, skal vi vise vore pas sammen med holdlisten.

Vi kører en tur i parken – første stop er ved en vulkansk basaltklippe, Fischers Tower, der ofte bruges til bjergbestigernes træning. Her ser vi Rock Hyrax Den er kendt som dassies i Sydafrika , og undertiden rock kaniner. Swahili navne for dem er pimbi, pelele og wibar et bæver eller marsvinlignende dyr med fødder som elefant, hvorfor man mener, den er i familie med elefanten.

Hells Gate er navngivet af masaierne, der troede på helvede efter et vulkanudbrud. Videre ser vi de snart helt almindelige zebraer, antiloper, okser, ørne og giraffer. Her er også vortesvin, som vi ikke har set så mange af.

 

Ved en rangerstation står vi ud for at gå en tur ned gennem slugter, hvor vandet har skåret sig ned gennem tidligere aflejringer. Her er lidt besværligt og enkelte steder glat. Med rigtig god hjælp af guiden går det godt for alle, og eneste rigtig lange stop er ved en salgsbod med masaismykker, -lanser o.m.a.

Det var en rigtig god tur, hvor vi får set flere geologiske fænomener, vulkanske – basalt, pimpsten og glas samt sedimenter som sandsten og skifer. Det mest bemærkelsesværdige var dog nok de varme kilder, hvor vandet fra søen presses ud gennem underlaget, tæt nok ved lava, til det er varmt og længere oppe kogende. Retur til og med busserne. På vejen ud møder vi både gående og cyklende turister og ved porten er en masse busser med skolebørn. Godt vi ikke kommer nu!

Tilbage i lejren venter en lækker frokost med kylling, kartofler, spagetti, salat og frugtsalat til dessert. De kokke er nu gode! Vi læsser bagagen, sænker taget og kører mod Nairobi efter et langt ophold i Navasha for at veksle penge. I denne bank må man kun gå ind en ad gangen og gennem en sluse.

I banken læser jeg om parlamentsmedlemmernes krav om lønforhøjelse fra 800.000 KSH (60.000 kr.) til 1.2 mil. KSH om måneden, bare fordi der er forslag om, de både skal til at betale skat og moms. De vil så holdes skadesløse. Til sammenligning tjener er dygtig theplukker ca 280 KSH = 23 kr. pr. dag. Og så påstår folk, de gør det for egen vindings skyld, og at de kun er samlet i parlamentet 4 mdr. om året. Køreturen var igen spændende bl.a. med megen trafik af langsomkørende og osende lastvogne.

Efter et ophold ved en ret dyr souvenirbod, kommer vi til Nairobi. Her ser noget fattigt ud, og bossen beder os lukke vinduerne. Efter lidt kørsel rundt i kvarteret ankommer vi igen til Rosa Mystica.  Her skal vi sige ”farvel” til vore dygtige chauffører og meget dygtige kokke. Vi giver dem de fortjente og gode drikkepenge, der dels er samlet sammen blandt alle deltagere og dels er betalt af fælleskassen.

Indkvartering og møde kl 19. Alle kommer nyvaskede, friserede og velduftende bortset fra Søren, Pernille og Kaj, der har været ude at finde nogle spisesteder. I indkøbscentret er både et par lidt dyrere restauranter og et fastfoodområde med pizzeria, indisk-, kinesisk køkken og burgerbar. Efter spisning er der møde kl 21. Her besluttes at flere vil forsøge at nå et marked i morgen eftermiddag, og at vi vil forsøge at komme på besøg i et rescue-center for efterladte dyrebørn søndag formiddag som supplement til vores plan.

-----------------------
Lørdag d. 10/7 2010 (Kajs bryllupsdag)

Op kl. 6. Morgenmad kl 7 – 7.45.

Som sidste gang åbnes først til morgenmadslokalet kl 7.10, nok når de er ved at være klar i køkkenet. Det varme vand med mælk bæres ind lige efter. Klokken lidt i ni kommer der gang i salget uden for receptionen. Lidt senere kommer bussen, lidt større og lidt nyere end den, der hentede os i lufthavnen.

Vi kører til Slumkvateret  Kibera, som er et område med ca 1 mio indbyggere, fordelt på 61 mindre områder, alle 42 stammer er repræsenteret i Kibera. Der er 1 toilet pr 100 indbyggere, ingen strøm til de almindelige huse, ingen kloakering, affaldssystem eller anden for os almindelig ”by-oprydning”. Vi ankommer til en kirke, ingen her kender noget til nogen aftale i dag. Vi bliver dog budt ind for at se stedet, der sammen med store dele af slumkvarteret blev brændt ned ved urolighederne i november/december 2007.

Chaufføren får telefonisk kontakt med vore værter og snart kommer en kontaktperson, Anthony – vi er bare kommet lidt for tidligt – noget, der vist ikke sker for kenyanere. Vi kører til KCODAs  hovedkvarter. Her bliver vi godt modtaget og vi præsenterer os for hinanden, hvorefter vi får en orientering om organisationens arbejde:

1. Politisk arbejde – at få folk til at følge op på bevillinger, for at finde ud af hvor de hensatte midler lander – for tydeligvis er der en del penge som ikke lander de tilsigtede steder.
2. Journalistisk arbejde med lokal avis og indslag på Youtube, så det ikke kun er de dårlige nyheder, der kommer i trykken, samt tanker om en cyber village så de lokale unge kan få adgang til internet mv..
3. Konfliktløsning

Vi bliver derefter inddelt i 3 grupper med 6 – 7 elever, 1 leder og 2 guider i hver. Guiderne er opvokset og bor i Kibera, arbejder for KCODA, har gradueret high School og enkelte læst på universitetet. Først en rundtur i gaderne, hvorefter vi kommer til et værksted kombineret med butik, startet af 20 HIV - smittede kvinder, der har oprettet en organisation: ”Power Women Group in Olympic near Carolina for Kibera”  Gruppens formål er kollektiv støtte.

Overskuddet fra værksted og butik går til:

1. Den enkelte families husleje
2. Indkøb til forretningen, varelager og inventar
3. Penge til læge- og hospitalsregninger
4. Man skal f.eks. lægge 10.000 KSH på bordet, før der bliver foretaget en undersøgelse på et hospital. Har man ikke dette beløb, bliver man bedt om at gå med ønske om Guds velsignelse.
5. Penge til livsnødvendigheder for et sygt medlems børn og evt. opfostring af medlemmernes børn hvis moderen skulle gå bort.

Turen går videre, vi skal besøge en kvinde og se hendes bolig. Det er et rum på ca. 12 kvadratmeter. Her bor 7 personer i alt: Kvinden, hendes 3 børn og 3 familiemedlemmer. Hun er den eneste, der tjener til denne families underhold og det ved at tilbyde tøjvask for andre.

Lidt efter kommer vi til et projekt, hvor unge tidligere kriminelle forarbejder knogler af ko, kamel eller ged til smykker ved at skære dem i stykker, slibe og polere stykkerne. Senere bliver de farvede ved at lægge voks på de steder, der ikke skal farves og så lægge dem i farvebad. Til sidst lægges stykkerne ind som dekoration i træskåle, eller der bores huller og trækkes på snor til armbånd eller halskæder. De kan også forarbejdes til gafler o.m.a. Alle steder handles for at støtte projekterne, men prisniveauet er også bedre end i souvenirboderne.

Igen en rundtur, hvor vi ser, hvordan beboerne skal betale for vand (2 KSH for en spandfuld), brug af toilet og baderum koster 5 KSH hver gang – mon kvinden vi besøgte har råd til hun og hendes børn benytter Wc hver gang? Lidt senere kommer vi over en flod i å-størrelse nu. Spildevandet har gjort den helt sort, og den stinker af kloak. I regntiden var der jordskred, så flere huse er forsvundet og 3 personer er døde. (billede til venstre). Der er affald alle steder, selv nede i jorden, hvor nogle mænd graver en rende til nogle rør.
Vi går igen over jernbanen, hvor toget med varer

fra Rwanda og Uganda kører ud til Mombasa. Politiet er ofte lidt langsomme, men da et tog lastet med hvede væltede, afspærredes området i løbet af 10 minutter. Heldigvis væltede toget til den rigtige side denne gang, så ingen blev dræbt.

Tilbage i hovedkvarteret får vi en bolle og en sodavand, mens vi bliver bedt om at fortælle om vore reaktioner på denne tur. Det generelle indtryk formuleres som bemærkelsesværdigt, hvor positive og livsbekræftende folk virker trods deres levevilkår; og hvor stort behov der er, for at ansvarliggøre landets politikere. Flere politikere er oven i købet ”landowners,” så de tjener godt på huslejen i slummen.

Det er ikke alle steder i Kibera, man kan færdes så frit, som i det område, vi nu er på besøg i. Nogle steder kan kun lokalkendte færdes, selv andre fra Kibera vil blive mødt med fjendtlighed. Kibera er, Afrikas største slumkvarter – før VM i fodbold var det kun det 2. største, overgået af det i Johannesburg, Sydafrika.
Vi kører retur til Rosa.

8 unge har lejet en bil til at køre dem på marked, mens resten går i supermarkedet.

Der er igen mødetid kl 17, hvor markedsfolket glædestrålende fortæller om deres oplevelser og fantastiske handler. Markedet er meget, meget, meget stort, og der er hjembragt en masse. Mon Charlott har fået tilfredsstillet sit shoppinggen? Supermarkedet har også nydt godt af vores købekraft. Tom har f.x. købt 5 flasker duftevand. Vi spiser og alle er retur senest kl 21.

Klokken 23 er der en del støj, så Kaj sender en sms rundt, hvor han beder vore unge tage hensyn til andre. Ditte sender et fællessvar: ”Undskyld, vi skal nok dæmpe os.” Det er nu ikke kun vore, man kan høre – der er både musik og hundegøen blandet med mange stemmer og latter.

-----------------------
Søndag d. 11/7 2010

Simone og Signe har deres helt private vækning igen: Naboen i nr. 16 starter med at spille musik kl 5.30 og han synger til, noget han også bør træne, lige så meget som vi skal træne vores korsang. Morgenmaden er igen kl 7 til 7.45. Vi skal pakke færdigt og al bagage skal placeres på Pernilles værelse, nr 1, inden kl 10.

Afgang til “Dyrebørnscentret” kl 11, og det med samme bus som i går.

Vi har aftalt, han kører denne tur samt turen til børnehjemmet i eftermiddag for 14.000 KSH. Bussen kommer lidt for sent p.g.a. et trafikuheld. Af sted gennem byens vrimlende trafik til Centret for dyrebørn. Vi er fremme ved hovedkvarteret kl 11.45, for at få at vide, der er åbent kl 11 til 12. Hvad nu? Vi beslutter at besøge Nairobi Animal Orphange. Det koster 15$ for personer over 18 år og 5$ for studerende under denne alder – sjovt nok prisen er angivet i US! Vores chauffør betaler selv – for ham som kenyaner er prisen 100 KSH svarende til ca. 1½$. Vi ser flere dyr bl.a. gepard, leopard, sjakal og hyæne – som vi ikke har set i reservaterne. En kenyansk volontør viser rundt. Han har nødder i lommen, og kan få aber og struds til at tage dem fra hånden. Tom nusser poter på en leopard, Steffen fodrer strudsen med hånden, Charlott klør en bøffel i panden og Søren fodrer en papegøje med hånden. Nogle aber bliver ængstelige, hvis vi rører ham, mens han fodrer.

Mellem kl 1 og 2 pm kører vi gennem centrum på vej til børnehjemmet.

Vi kommer lidt tidligt derud. Alle er ved at spise frokost i fællessalen. Så snart vi viser os, bliver der rokeret om, så gæsterne – vi og 2 ældre skotter – får de bedste pladser, mens nogle af børnene må sidde på skødet af hinanden.

Først byder lederen, Hannah og velkommen, samtidig fortæller hun om stedets historie, der startede i hendes egen stue. En af de første gadepiger er nu ansat. Hun får ordet og præsenterer en halv snes danse- og syngeopvisninger for os. Hvor er de dog dygtige til især at synge. Deres velkomst tager 1½ time, vi er overvældet.

Så får Kaj ordet for at sige TAK. Dernæst følges op ved en præsentation af hver enkelt gæst og vi slutter af med at dele vore gaver ud.

Founderen får også ordet. Han vil ikke danse i dag, men han fortæller rørende om sin passion for stedet, og man kan mærke hengivenheden for ham. Han har selv været gadedreng, er gået ud af skolen i 1. klasse. Det lykkedes ham at blive handelsmand, tjene nogle penge og blive medlem af bystyret. Nu bruger han sin tid og al sin økonomi på sine 150 børn, som han har Madam Hannah til at udvælge for ham.

Nu er det så tid til en uformel snak mellem nogle af de alderssvarende børnehjemsbørn og vore unge. Tom spiller fodbold med de store drenge på grus/stenbane – Tom spiller med sko på, og de andre med bare fødder og i et afsindigt tempo.

Megan – vores kontakt og en skotsk volontør - kommer også forbi. Klokken 16.50 er vi klar til at køre derfra. Mille er – som sædvanlig – i rigtig god kontakt med en gruppe og derfor også den sidste i bussen. Hurtigt retur til Rosa.

Chaufføren fortæller hans chefer er utilfredse med forsinkelsen, og forlanger 2000 KSH mere. Samtidig udsættes afgangen mod lufthavnen fra kl 19 til kl 20.

Vi spiser for sidste gang i Nakumat Junktion og er klar som aftalt interne kl 19.45. Mon der igen er trafikuheld? Bussen kommer 20.10. Bagagen læsses på taget.

Vi kommer til lufthavnen lidt i ni og efter 3 gange sikkerhedskontrol er vi klar til hjemrejsen.

-----------------------
Mandag d. 12/7 2010

Sen godnatmad og tidlig, kedelig morgenmad.  Vi er i London 40 minutter før planlagt. Efter et gruppebillede og en masse kram, siger vi ”farvel” til Emma, der står af her.

Vi laver en lejr og har mødetid kl 9 ved gate nr. 10. De godt udtjente uno-kort får en sidste omgang, inden de kasseres. Der er stor travlhed i lufthavnen, flere fly holder i kø for at lette, så vi er forsinkede! Den sidste flyvetur til København er lidt bumpet – der er lidt turbulens p.g.a. tordenvejret dagen før. Vi ankommer lidt forsinkede til Kastrup – har halet lidt ind på tiden.

 

Kommer ret smertefrit gennem paskontrollen og får hurtigt vore kufferter og rygsække. Efter en fælles omgang kram og ”farveller” kan vi så gå ud til de ventende familiemedlemmer, venner og kærester i ankomsthallen.

Et varmt ”Velkommen hjem” møder os efter en vellykket tur.

 

 

Deltagernes bedømmelse:

Det bedste

Grupperne

Masaierne

At komme så tæt ind på folk – især pigerne på Daraja

De piger, jeg snakkede med og alle dyrene

At se så anderledes et land og købe en masse flotte ting + selvfølgelig menneskene på turen

Safarituren

Hele turen! At se hvordan folk lever her

Varmen og imødekommenheden

Safarien

Bådsafari, cafeen med pigerne, sidste hytte på safarien, shopping på marked. Bare hele Afrikas liv

At møde og snakke med kenyanerne, og opleve deres liv

Det klart fedest/bedste ved turen var safarien

At få talt med forskellige kenyanere med forskellig baggrund om alle mulige ting bl.a. deres liv

Bare at være i Afrika og se forskellen mellem dem og os

Besøget på Daraja

Opholdet på Daraja

Safarien helt klart! Men også bare at se, hvordan det var de boede og forskellen på vores liv

Var at være i slummen. Nu sætter jeg pludselig mere pris på al ting. Det var fedt at opleve hvordan folk med så få midler i livet stadig kan smile og have håb. Det var rørende.

Når vandet ikke var iskoldt, men kun koldt

At vi kom af sted samlede, trods balladen på motorvejen. At vi undgik uheld og tilskadekomst.

safari

Det værste

Da vi kørte på verdens mest støvede vej med åbent tag.

Da de drenge, der var helt væk på lim, fulgte efter os. Det var vildt ubehageligt og skræmmende, at børn i deres alder allerede har ødelagt deres liv.

At se slumkvarteret. Man fik det vildt dårligt ved at se, hvordan de lever og hvilke levevilkår de har. Det er ufatteligt hvor lidt de har! OG torne

ZOO´en den sidste dag

Det var de der bumlebusser

Sengetiderne

Var at se hvor fattige, de er.

Ikke mulighed for at sove længe og for at være sent oppe bare et par dage. Har man brug for som B-menneske.

Var at se/møde fattige mennesker, man ikke kunne hjælpe.

Lærerens syre og nedgørende svar på et ganske alm. Spørgsmål.

Dem bumlede vej og malariapillerne

Trafikken

Maden på Daraja Akademi

Køre i taxa

Den dårlige samvittighed over at være så rig, og se mennesker leve 7 pers. I et værelse, der er 4 gange mindre end mit.

Mad + torne + i ikke snakker sammen!

Toiletfaciliteterne

Torne/nåle på walking with baboons

Tornene og piller

Nogle deltageres egoisme omkring fordeling af pladser i busserne

Maden på Daraja

Det mest overraskende

Slumkvarteret

Slumkvarteret

Folks åbenhed – stort set alle var åbne og imødekommende

Spise på cafe + øve spil

At spille uno med alle sammen

Ofines for dyr den sidste dag

Hvordan folk kan leve sådan som de gør i slumkvarteret, man får helt dårlig samvittighed

Glæden og håbet midt i slummen

Slumkvarteret

Det var oplevelsen

Var den positivitet som selv de fattige imødekom os med

Den glæde, der blev vist over at vi kom. Synes selv en gang imellem, vi er uvidende turister, men vi blev fantastisk velkommet.

Var at selv om de var så fattige, var de stadig glade.

Kenyanernes varme og imødekommenhed

Deres åbenhed på Daraja, genere(l)t

At vi stadig er blege

Var hvor glade og imødekommende de var på trods af deres levevilkår. De løb rundt og grinte og råbte af os med skidt hele vejen op af benene.

Var miljøet i byen og på landet. At folk kunne være så imødekommende, når de har så mange andre problemer i livet

At det virkelig var så meget bedre at se dyrene i virkeligheden

At vore småforkælede danske unge brokkede sig så lidt over de forhold, de blev budt – mad – toiletforhold – torne – var,e – støv o.s.v.

At se den store forskel på rig og fattig i Kenya

Det sjoveste

Vore gode sangaftner

Var at snakke med så mange mennesker, der er så imødekommende og glade. Både på markedet og f.x. på fodboldbanen.

At vi var så dårlige til at synge i forhold til dem – og høre Søren sige sit navn på engelsk

Vores elendige sangtalenter

Da vi lærte dem vores sport

Folk på holdets humor

At køre i matatu på hullede veje

At vi sang mega dårligt

At male med pigerne, selv om de ikke fik nok tid til det. Og at danse med dem.

At danse med Daraja-pigerne

Øve sange

Var når vi blev budt op til dans

Da vi øvede os på spillene på Daraja

Sejle i båd

At spille uno med alle sammen

Spise på cafe + øve spil

Safari og at være sammen med pigerne på Daraja

Sangene

At blive budt op til dans og når vi øvede vore sange

 

Tak for støtte til vores projekt ”Kenya 2010”

Vi er blevet støttet af:

Lions Club, Fuglebjerg
Lions Club, Suså
Lions Club, Herlufsholm
Karen Becker, Fuglebjerg
Soli Madsen, Sandved har støttet os ved at tillade, vi lavede reproduktioner af hendes billede: “Rosen i mit hjerte”

Vi er blevet støttet ved følgende firmaer og enkeltpersoner har købt reproduktioner:
 

Byens Køreskole, Slagelse
Lelia og Ole Nielsen
Jens  Gyldenkærne Clausen
Jørgen og Caroline Geyti
Sandved smedje og maskinværksted v. Henning Hansen
Kjærsgård VVS, Fuglebjerg
Hjorthøjgård aps v. Søren Kristiansen
Baldersgaard v Kathe Johansen Gavric
Kenneths Autolak, Fuglebjerg
Studie 1, Fuglebjerg
Karin Annemarie Hansen, Brøderupvej 27
Espehøj,  Kristiansholmsvej 4
El-kontakt, Fuglebjerg
ActaAdvokater, Hjultorv 18, 4700
Nykredit, Næstved v Mogens Nielsen
Musik over Præstø Fjord, Anne Grete Kamilles
Læge Volle Paridon, Tappernøje
Hvilebjergskolen, Sørbymagle
Niels  Falk, Erik Bøghs Vej 8, 4250
Anders Hansen, Nyvej 4262
Rude Dyreklinik
Michael Nielsen, Lindevej 4262
MS auto-teknik v. Morten Sinding
Grønbroskolen
”Salon Gitte” v. Gitte Schunk, Tværvej 10 4250
Fuglebjerg Tømmerhandel v. Erik Krogh-Meyer
Guldbageren, Glumsø
El-huset, Glumsø
Shell Glumsø v. Ulrik Olsen
Ib Nordmark VVS, Glumsø
Frede Nielsen A/S, Glumsø
Glumsø Slagtehus
Eddies Kød, Glumsø
Tandlægerne Danielsen, Fuglebjerg
Flügger, Glumsø
Eltran, Fuglebjerg
Vestsjællands Campingcenter, Fuglebjerg
Fuglebjerg Selvejende Byggevirksomhed
Fuglebjerg Autoophug v. Gorm Petersen
Danske Bank, Fuglebjerg afd.
Columbine, Fuglebjerg
3F, Storebælt

---