EAN-nr. 5798007279004  
SMS "usk" til 1919  
naestvedungTV  

naestvedungRADIO  


naestvedungBIO  

 

EDUTAINMENT* SIDEN 1943

 

Næstved Ungdomsskole arbejder i

fællesskab med fremtidens voksne

om, at skabe rammerne for et mere

aktivt og endnu bedre ungdomsmiljø

i Næstved Kommune.

 

Et miljø, hvor du som ung kan

udvikle dig selv og blandt andet

styrke dit sociale netværk, møde

nye og gamle venner, og være

i kontakt med dygtige, engagerede

og ansvarsbevidste medarbejdere.

 

*Education and entertainment

 

 

Follow naestvedung on Twitter

Tilmeld til Nyhedsbrev

Radio for folket

.NæstvedungRADIO er radio for folket

       

 

AF MARTIN HAUPT, PROJEKTMEDARBEJDER

 

Dengang jeg var en lille knejt, sad jeg i timevis foran radioen og optog mine favoritbands på bånd. Jeg havde så at sige mit eget radioprogram, som foruden rockmusikken var krydret med hørespil, historiefortælling og gakkede indslag.

 

På et tidspunkt var det sådan, at når jeg havdegutterne hjemme, sad vi foran anlægget og lavede radioshows inspirerede af Monty Pythons Flyvende Cirkus og Monrad og Rislund, som på det tidspunkt i slutfirserne var Danmarks mest ”hypede” komikerpar.

 

Jeg tilhører en generation, som har nydt godt af, at Danmarks Radio har lagt mange kræfter i at udvikle radio – og tv programmer til børn og unge. Den for længst nedlagte B&U afdelings flagskib ”Børneradio” har haft en kæmpe betydning for mig, idet folkene bag altid var særdeles kompetente og veloplagte. Den humoristiske vinkel på historiefortællingen, montagen og reportagen m.m. gjorde at jeg skyndte mig hjem fra skole, så jeg kunne høre bl.a. Wikke og Rasmussens radiotegneserie: Pas på varerne Arne, eller høre Carsten Overskov male fantastisk levende lydbilleder i DJ-dramaer om bla. Columbus, Ivanhoe eller Kong Salomon. Særligt hr. Overskovs sanselige og uafrystelige fortælletalent kombineret med en detaljerigdom i lyd og stemning, har givet mig blod på tanden og en forventning om kvalitet.

 

Det kan lyde som om, at alting var bedre ”Dengang jeg var knægt”; om ikke andet er det vel erkendelsen af, at jeg er blevet ældre og jeg ved hvad der fungerer – for mig.


Ikke et ord om nedskæringer og medieforlig

Efterhånden har DR og stort set alle andre radio – og tv moguler erstattet egenproduktioner med reklamer og hule koncepter fra bl.a. USA. Langsomt dræber man initiativet, refleksionen, omtanken og fantasien og erstatter disse med ligegyldigheder, der lukker sig om sig selv og de radioværter, der taler i munden på hinanden og spiller den samme musik igen og igen. - Jeg bliver træt, bare af at skrive disse ord. Den kulturelle og demokratiske dannelse jeg har fået, vil jeg gerne være med til at bibringe børn og unge af i dag. Således, NæstvedungRadio.


NæstvedungRadio er radio for folket

I slutningen af 2009 kontaktede jeg Ungdomssekretariatet, nu Projektlaboratoriet, med ideen om en deltagerbaseret radiostation. I samarbejde med afdelingsleder CMP, nåede vi frem til et fundament, hvorfra radioen kunne udvikle sig. Marts måned 2010 startede jeg sammen med musiker og lydtekniker, Andreas Thybo Christensen (ATC) NæstvedungRadio. Siden har dj og tekniker, Per Hansen erstattet ATC, som udvikler sit talent på musikkonservatoriets teknikerlinje. Respekt!


Per Hansen og jeg har efterhånden fundet en form, som sætter indholdet i centrum. Vi foregiver ikke at være professionelle, men vi udvikler hele tiden konceptet med kærlighed og respekt for mediet. I september måned blev fem unge radioentusiaster tilknyttet.

 

Disse unge har hver især tilført projektet en fantastisk energi og nye ideer, fordi de til sammen repræsenterer et udsnit af fremtidens voksne. De er engagerede brugere af Næstved Ungdomsskole og andre af Næstveds kulturelle tilbud. NæstvedungRadio oplever til stadighed tilgang af unge ildsjæle, der viser mig, at fremtidens voksne er kapable og viljestærke.


Sand velfærd er at have muligheder

Visionen har fra starten været at give unge en platform, hvorfra de kan være med til at tegne et billede af ungdomskulturen og udfordre deres samtid i tanke og handling.

Gennem samarbejdet med Projektlaboratoriet, har vi fået opbygget et stadigt voksende netværk af musikere, grafittimalere, dansere, ungdomspolitikere, eventmagere – i det hele taget folk, som tør at gå efter drømmene og evner at føre dem ud i livet. Vi har stadig behov for musik, så jeg vil opfordre bands og musikere til at kontakte os, så vi kan dokumentere den musik der spirer i undergrunden.


Radioworkshop

Vi har fået kontakt til journalist og radio-entusiast, Ea Ørum, som har indvilget i at holde en radioworkshop, for at kva-lificere vores arbejde med radio-mediet. Ea Ørum er med i et forsknings-projekt v. Københavns Universitet, som hedder LARM. Sigtet er, at udforske radiomediet, bla ved at dokumentere den radioproduktion der foregår i hele landet. Herunder også de lydbølger vi sender ud via internettet. Det betyder, at de produktioner, som NæstvedungRadio laver, bliver sendt ud til andre radioentusiaster, som derved kan give os respons og udvikle vore evner udi massekommunikation.

 

 

 

Kontakt
Redaktionen på NæstvedungRadio mødes hver mandag kl. 18:30-21:00 i Studietid, hvor vi tilrettelægger kommende udsendelser og udvikler nye ideer.

projektmedarbejder Martin Haupt, mobil 61855057, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ,

afdelingsleder Claus M. Pedersen, mobil 41185840, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

artikel fra NUT!D oktober 2010

 

 

 
naestvedung-radio-logo